SEO & Google AdWords
Ring på: 22 14 57 38

15 hurtige SEO tips

En høj placering i Google kan være altafgørende for din hjemmesides succes. Her kommer en liste med 15 nemme og hurtige SEO tips, som ikke kræver nogen særlig eller speciel viden for at implementere og som kan medvirke til at forbedre din hjemmesides placering. Du kan således gå i gang med det samme:

1. “Content is king” lyder det ofte og det er da også helt rigtigt. Sørg for at have godt, velskrevet og unikt indhold, som er fokuseret mod de søgetermer, som dine brugere søger efter.

2. Hvis “content is king” så må links være dronningen! Du bør opbygge et godt netværk af kvalitetslinks med dine søgetermer som linktekst eller ankertekst. Kvalitet er vigtigere end antal, når det drejer sig om links.

3. Lad være med at være besat af PageRank (PR). Jeg indrømmer, jeg også selv skeler til det, men rankingmæssigt betyder det ikke så meget og du kan sagtent udkonkurrere en side med en højere PR i Google. Men brug PR som en rettesnor, når du opbygger links og få links fra sider med høj PR. 

4. Vær sikker på at du har en unik, søgeordsfokuseret titel (Title-tag) på hver side på din hjemmeside. Og hvis du absolut skal have navnet på dit firma med i titlen, så sæt det til sidst.

5. Nyt indhold kan hjælpe med at forbedre dine placeringer i Google. Tilføj nyt, brugbart indhold på din hjemmeside med jævne mellemrum – det giver et plus i søgemaskinernes karakterbog.

6. Vær sikker på at links til din hjemmeside er fyldt med relevante søgeord. Omhandler siden “halspastiller”, skal linket være “halspastiller” og ikke et “Klik her” link.

7. Check at du ikke bruger dit domæne både med og uden www. Beslut hvad du vil anvende og lav så en såkaldt 301 redirect fra den anden. Beslutter du dig for http://www.domain.dk så skal http://domain.dk redirectes, så den peger på www.

8. Check at du linker til din forside på en konsistent måde. Det bør være http://www.domain.dk men mange gange ses det, at linket i stedet går til f.eks. http://www.domain.dk/index.html. Du bør altid linke direkte til domænet.

9. Dette er en old-timer! Men så sent som i sidste uge havde jeg en kunde, der bruger Frames eller Rammer. Endda på en relativ ny hjemmeside. Drop det og lav det om!

10. Skal du have en ny hjemmeside indekseret i Google? Lad være at sende den ind via Google – det tager for lang tid. Få et link fra en anden kvalitetsside og så er din hjemmeside hurtigt i Google.

11. Når du laver linkbuilding, så gå efter kvalitet frem for kvantitet. Et enkelt, godt og autoritativt link kan gøre meget mere for dig end et dusin dårlig links, som rent faktisk kan have den modsatte effekt.

12. Skriv dit indhold for læseren og ikke for søgemaskinerne. Du skal ikke stoppe en masse søgeord ind for at overoptimere, det fungerer ikke. Laver du såkaldt “keyword-stuffing” kan det skade din hjemmesides placering i Google.

13. Ikke alene skal dine links bruge søgeord som ankertekst, men teksten omkring links bør også være relateret til dine søgeord. Med andre ord de enkelte links skal stå i relevante omgivelser.

14. Giv selv link ud af din hjemmeside. Du skal ikke være nærig med at linke til andre – det kan tilskynde andre til at linke til dig. Men link kun til kvalitetssteder.

15. SEO er ikke en engangsfornøjelse. Søgemaskinerne ændrer sig hver dag, så regn med at du skal bruge tid på det hver dag også.

Det var 15 hurtige SEO tips. Jeg håber du får gavn af dem – eller bare nogle af dem :-). Hvis du vil lære mere om SEO kan du følge vores gratis kursus i søgemaskineoptimering og vil du vide, hvor godt optimeret din hjemmeside er lige nu, er du velkommen til at få en SEO analyse – den er også helt gratis og uden forpligtelser.

3 Kommentarer
  1. Ja, det er ofte de samme gode råd man hører på de fleste blogs efterhånden. Hvis jeg vil lave linkbuilding på min side, så kunne jeg godt tænke mig at få at vide hvordan man enten hiver 500 backlinks eller får fat i de virkelige kvalitets-HIGH PR-links.

    Mvh

    Mark – 3M-Telemarketing

  2. Hej Marko

    Tak for din kommentar. Jeg har kigget på din website og der er flere af tipsene fra artiklen, du med fordel kan implementere. Kig f.eks. på tip nr. 4!

    Endvidere er dit domæne et .com domæne – .dk havde været mere fordelagtigt, nu din side er på dansk.

    Mange af dine nuværende links er sitewide links fra nogle få blogs, som ikke er relevante for det, du beskæftiger dig med. Så de giver ikke noget – måske lidt.

    Skab mere interessant indhold til din hjemmeside – fortæl hvordan dine ydelser gør dine under bedre.

  3. Ja jeg synes det er nogle rigtige gode råd

Skriv et svar