SEO & Google AdWords
Ring på: 22 14 57 38

6 gode grunde til at bruge e-mail marketing

På trods af stor konkurrence fra nye måder at kommunikere på online, står email markedsføring stadig stærkt i billedet. Email marketing har nok ikke den samme gennembrudskraft som for få år siden, da mange online brugere bliver oversvømmet med tilbudsmail og spam og der skal derfor mere til, at dine brugere overvejer at abonnere på et nyhedsbrev og gider at åbne og læse det, når de modtager det. Open rate er således halveret indenfor de sidste 5 år.

Specielt mange såkaldte bloggere er gået helt væk fra email og benytter sig udelukkende af RSS og feeds som feedburner, der dog også benytter sig af email. Dette kan undre, da der stadig er mange gode grunde til at benytte email som kommunikationsmiddel. Her får du seks af disse:

1. Opbygning af relation
Via email marketing har du mulighed for at opbygge en relation til dine læsere og dele dine erfaringer og viden med dem. Du opbygger en langvarig relation til dem.

2. Mulighed for jævnlig kommunikation
Du kan sende emails med jævne mellemrum og dermed forblive på “nethinden” hos dine kunder. På den måde tænker kunden på dig og ikke din konkurrent, når han skal købe de produkter eller services du sælger.

3. Email er stadig det foretrukne medie
Selvom RSS/feeds finder større og større indpas er det stadig email, der er det foretrukne kommunikationsmiddel hos størstedelen af internettets brugere. Derfor bør det også være dit foretrukne kommunikationsmiddel.

4. Personalisering og segmentering
Som intet andet medie har du mulighed for at personalisere og segmentere dine kunder på en nem måde. Allerede ved tilmelding kan du få navn, email og måske flere oplysninger fra kunden. Efterfølgende kan du segmentere efter f.eks. køb eller hvilke links læserne har klikket på. F.eks. sendte jeg en email kampagne for nogle år siden, hvor VinForum Butik fik to nye serier af vinskabe i butikken. Den ene serie var en dyr fransk og den anden en billig kinesisk. I mailen var der to links – et til hvert af de to meget forskellige vinskabstyper. Via mit email program registrerede jeg, hvem der klikkede på hvilket link og efterfølgende kunne jeg segmentere listen i to og sende to forskellige opfølgningsmails. Responsen var ret stor!

5. Automatisering
De fleste professionelle email systemer har i dag en funktion, hvor de kan sende automatiske emails, såkaldte “autoresponders”. Det betyder, at man fra start af, kan have planlagt en serie emails, som automatisk sendes til brugeren med fastlagte mellemrum. Har du “tidløst” indhold kan du således i princippet forberede 100 udsendelser, som så sendes automatisk til brugerne. Sådanne automatiske emails er også perfekte til “mini-kurser”, som kan være alletiders metode til at “lokke” brugerne til at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Jeg anvender det selv på VinForum, hvor mine brugere kan tilmelde sig et kursus i vinsmagning og få hver enkelt del sendt med få dages mellemrum. Automatisk altså!

6. Viral markedsføring
Hvis du skriver et godt nyhedsbrev eller en god email kampagne er der stor sandsynlighed for at dine modtagere sender det videre til venner og bekendte, som så også tilmelder sig og bliver dine abonnenter. På den måde spredes rygtet hurtigt og din email liste vil vokse.

At email så samtidigt er billigt og nemt at have med at gøre, er så kun yderligere fordele. Har du evt. flere?

4 Kommentarer
  1. Vedr. nr. 5 automatisering. Kan du fortælle lidt om hvilket software du benytter til at udsende disse emails?

  2. Hej Claus

    Jeg bruger en applikation, der hedder Email Marketer fra Interspire i Australien. Jeg mener prisen er ca. 1.000 – 1.500 kr.

  3. Nogle gode punkter.

    Selv kunne vil jeg kun bruge systemer der er lavet til formålet. Et billigt, nemt og rigtigt godt system er ConstantContact. Her betaler du efter det antal du har på dine mailinglister – startende med 50 kr. om måneden – og det er med alle de funktioner der skal være.

    Interspire kender jeg ikke – kan man prøvekøre det?

    Potter

  4. Fordelen ved eget system er jo bl.a. at prisen er fast uanset hvor mange mails man sender. Jeg ved ikke om Interspire har en demo version, men ellers klik på linket ovenfor.

Skriv et svar