SEO & Google AdWords
Ring på: 22 14 57 38

6 måder at spare penge på i AdWords

Vi fortsætter serien med gode AdWords tips, der alle kan hjælpe dig med at få en mere effektiv Google AdWords kampagne. Du finder links til de øvrige artikler nederst på siden.

I denne artikel ser vi på 6 måder, som du kan anvende til at nedsætte det beløb, du anvender i AdWords i dag og dermed med det samme opnå en besparelse.

  1. Det er vigtigt at din landingsside følger op på det budskab, der nævnes i AdWords-annoncen. Høj relevans mellem annoncetekst og landingsside giver både en høj quality score hos Google, men også en større sandsynlighed for at klikket bliver til en profitabel kunde – og det er jo det, det går ud på!
  2. Alt afhængigt af det marked, du befinder dig på, så kan tilføjelsen af ord som “gratis”, “billig”, “tilbud” og “rabat” som negative søgeord betyde at rabatjægere og osere ikke ser og klikker på din annonce. Der er rigtigt mange der bruger disse adjektiver, når de søger, så eliminer dem, hvis ikke de er relevante for dig.
  3. Lad vær med at gå ind i en budkrig med en af dine konkurrenter blot for at opretholde en bestemt placering (og ego!). Hvis det ikke er profitabelt for dig, så juster ned og lad din konkurrent tabe penge i stedet.
  4. Hvis du sætter prisen på dit produkt eller service ind i annonceteksten, kan det nedsætte klikfrekvensen, men til gengæld er alle de, der klikker, blevet eksponeret for din pris og er dermed pre-kvalificeret, inden de lander på din side. Disse kunder har en højere konverteringsrate og en lavere akkvisitionsomkostning.
  5. Din quality score bestemmer din annonces placering (AdRank) og den pris, du ender med at betale pr. klik. For at øge quality score kan du arbejde på at øge din klikfrekvens (CTR) ved at gøre annonceteksten så relevant som muligt for søgningen. Typisk ved at have få søgeord i hver annoncegruppe. Så kommer du til at betale mindre pr. klik end dine konkurrenter for den samme eller bedre placering.
  6. Tilføj masser af negative søgeord, så dine annoncer kun vises, når det er relevant. Du kan sikker selv finde på en del selv, bruge Googles Keyword tool eller køre en søgeordsrapport over de faktiske søgeord, som dine annoncer er blevet vist for i AdWords. Den rapport finder du under Søgeord -> Se søgeudtryk. Se nedenfor:

søgeordsrapport

Vil du have flere AdWords-tips, så læs artiklerne her:

8 tips til at forbedre din AdWords opsætning
6 tips til opsætning af din AdWords kampagne
10 måder at forbedre dine AdWords annoncer på

Vi står selvfølgelig også gerne til rådighed med rådgivning om Google Adwords – Priserne starter ved kun 1.495,00, ekskl. moms.

Skriv et svar