Google Annoncer (Adwords)

pay-per-clickPay-per-click er ekstrem målrettet annoncering. Dine annoncer vises på søgemaskiner, når brugere søger efter de søgeord, du har udvalgt. Og du betaler kun for annoncen, når en kunde klikker på den. Derfor kaldes det Pay-per-click annoncering og forkortes PPC. De fleste søgemaskine tilbyder i dag Pay-per-click annoncering men Google Adwords er det mest kendte og mest anvendte program. Når du søger på Google er det de små annoncer, du ser til højre og nogle gange for oven på siden.
Også Yahoo Seach Marketing (tidligere Overture) er dog et Pay-per-click program, man også bør overveje i sin Pay-per-click strategi.

Google Adwords - annoncering med hurtige resultater

Pay-per-click annoncering giver i forhold til søgemaskineoptimering hurtige resultater. Når du (eller vi!) har oprettet din kampagne på Google og Yahoo begynder trafikken fra annoncerne at løbe ind med det samme.

Din annonces placering i PPC

De øverste annoncer i søgemaskinerne giver de bedste resultater. Placeringen af din Pay-per-click annonce afhænger af prisen du vil betale pr. klik og i Google Adwords også af hvor stor klik-procent din annonce har. Lad os tage et eksempel:

Annonce A: 1 kr./klik, 5% klikrate
Annonce B: 2 kr./klik, 2% klikrate

Når der søges 100 gange vil Annonce A indbringe Google 5 klik á 1 kr., i alt 5 kr. Mens Annonce B vil få 2 klik á 2 kr., i alt 4 kr. Da Annonce A således har størst effektivitet bliver den placeret højere end Annonce B. Derfor er annonceteksten vigtig.

Pay-per-click - annonceteksten er vigtig

Som en følge af Google’s måde at indrangere annoncerne på (som beskrevet ovenfor), er annonceteksten uhyre vigtig i din pay-per-click kampagne. En god tekst giver flere klik og en høj klikrate medvirker til en lavere klikpris på din annonce. Agilitor har udfærdiget pay-per-click annoncer til både Google Adwords og Yahoo Search Marketing siden 2002. Vi har udviklet en unik metode til at skrive sælgende annoncetekster, der klikkes på og som sikrer dig en så lav pris som muligt.

Pay-per-click - hvad er prisen?

Prisen pr. klik afhænger af konkurrencen på det enkelte søgeord samt hvilken branche, der er tale om. Så det er svært at give et eksakt bud. Men derfor gælder det også om at finde de rigtige søgeord. Det er f.eks. dyrere at få besøg af en bruger, der har søgt på “vin” end af en bruger, der har søgt på “italiensk vin”. Dette skyldes, at der er betydeligt flere søgninger på “vin” end på “italiensk vin”. Til gengæld er brugeren, der har søgt efter italiensk vin, allerede mere specifik og måske mere interessant, da man bedre kan målrette en annoncetekst mod ham. Og han vil typisk også give en bedre konvertering på din hjemmeside (gøre det du gerne vil have han skal gøre - købe for eksempel!).

Sådan kan vi hjælpe dig med Pay-per-click

Det er vores erfaring, at det er meget indviduelt, hvordan man ønsker at samarbejde omkring pay-per-click. Men som regel falder det ind i en af følgende grupper:

  1. Kursus. Vi gennemfører et kursusforløb i din virksomhed og giver dig viden om pay-per-click, Google Adwords m.m., så du selv er i stand til at oprette og styre dine kampagner efterfølgende.
  2. Fast budget pr. måned. Vi aftaler omfanget af dine kampagner, som vi derefter styrer og vedligeholder for dig til en aftalt fast pris pr. måned. Du afregner selv klikprisen til søgemaskinerne.
  3. Fast pris pr. besøgende. Prisen afhænger af konkurrencesituationen på dine søgeord samt hvor mange besøgende, du ønsker. Agilitor udfærdiger søgeordsliste og udarbejder og vedligeholder annoncerne ligesom vi giver dig feedback på resultaterne.

Vil du i gang med Pay-per-click kampagner, så kontakt os med det samme

Nyhedsbrev

Lær om Internet Marketing med vores nyhedsbrev, der bl.a. består af lærerige video-kurser. Tilmeld dig nedenfor:

*  Navn:
*  Email:

Lad os tales ved!

Udfyld og send så ringer vi til dig:
* Navn:
* E-mail:
* Tlf.:
* Website:

Følg os på Twitter!

Følg Agilitor og Jan Olsen på Twitter