SEO & Google AdWords
Ring på: 22 14 57 38

Sådan finder du flere relevante søgeord med Übersuggest

Når man skal finde nye søgeord til indhold til sin hjemmeside, kan man godt løbe lidt tør for ideer en gang i mellem. Og desværre er det ikke altid at Googles keyword tool kommer med alle de synonymer og ideer, man har brug for. Så hvad kan man gøre i stedet?

Går du ind i selve Googles søgemaskine kan du anvende Google Suggest. Det gør du sikkert allerede, du ved nok bare ikke, at det hedder Google Suggest! For når du begynder at skrive et ord i søgefeltet foreslår Google selv nogle relevante søgeord. Du kan se eksemplet nedenfor, hvor jeg har skrevet ‘amarone’ i søgefeltet:

Så allerede her får du nogle gode forslag fra Google. Men du kan fortsætte. Laver du et mellemrum efter ‘amarone’ og skriver ‘a’ får du følgende frem:

Og sådan kan du fortsætte gennem hele alfabetet, hvis du vil. Men her er det så, at et fantastisk værktøj viser sig på banen og som gør al arbejdet for dig. Det hedder Übersuggest og er gratis at anvende.

I Übersuggest skriver du søgeordet i søgefeltet og vælger det sprog, som du vil have resultater for. Desuden kan du vælge om du vil søge på web eller f.eks. billeder, videoer etc.

ubersuggest

På billedet har jeg søgt efter amarone og får ikke mindre end 351 resultater ud på et par sekunder. Listen vises på siden og du kan se noget af den til højre.

Man har så mulighed for at downloade listen og arbejde videre med den i tekst format eller i Excel. Jeg plejer også at kopiere hele listen og sætte den ind i Google Keyword Tool for at få en idé om, hvor mange der søger efter de enkelte søgeord. Hvis man skal lave nyt indhold baseret på listen er det vigtigt at man vælger søgetermer, hvor der er en vis trafik – der er jo ikke meget ved at blive nr. 1 i Google på søgeord, som ingen anvender.

Man kan også anvende de mange forskellige søgeord som søgeordslister i Adwordskampagner. Vi har i hvert fald et godt udgangspunkt med 351 søgetermer, der alle indeholder ordet ‘amarone’, såfremt vi ønsker at annoncere i Google AdWords.

Herunder kan du se listen i Google Keyword Tool sorteret efter antal søgninger:

Jeg håber det giver dig mod på at arbejde videre med dine søgeord. Når du finder søgeordene i Ubersuggest kan du bagefter anvende dem i en søgeordsanalyse, som du altid kan vende tilbage til for ideer til nyt indhold.

1 Kommentar
  1. Super! Tak for at synliggøre mulige alternativer til Google Adwords, hvor man nemlig godt kan gå lidt “tør” for mulige emner og søgeord indenfor relevante brancher.Jeg har længe tænkt, at der måtte være alternativer til Google adwords, men da jeg stadig er forholdsvis grøn på dette område har jeg ikke lige vidst hvordan det skulle gribes an. Tak for et super indlæg.

Skriv et svar