SEO & Google AdWords
Ring på: 22 14 57 38

10 måder at forbedre dine AdWords annoncer på

Her kommer tredje artikel med gode tips til, hvordan du forbedrer dine Google AdWords kampagner. Denne gang gennemgår jeg 10 gode måder til at forbedre dine annoncer, så du sikrer størst mulig ROI af din AdWords annoncering. Jeg har tidligere skrevet om 8 tips til at forbedre din AdWords opsætning og 6 tips til opsætning af din AdWords kampagne. Nu går vi altså endnu en tak ned i Adwords strukturen og ser på selve annoncerne. Her kommer de 10 tips:

  1. Der skal være en stærk sammenhæng mellem overskriften i din annonce og de søgeord du har i den tilhørende annoncegruppe. Det giver en høj klikrate (CTR), en høj quality score og en lavere pris pr. klik.
  2. Når du skriver annoncer til display-netværket skal du skrive annoncetekster, der skaber opmærksomhed og er anderledes. For du skal huske at på display-netværket rammer du ikke folk midt i en søgning, men når de er på anden relevant side, hvor de læser indhold. Derfor skal annoncen stikke ud.
  3. Sørg for at din annoncetekst indeholder dine produkters kundefordele og ikke egenskaber. Du kan stille dig selv spørgsmålet: “What’s in it for me?” Prøv at sætte dig i kundens sted. Hvilken annonce ønsker de at finde ved den givne søgning?
  4. Brug gerne tegn og kendte forkortelser i annonceteksten. Brug et &-tegn i stedet for at skrive “og”, så sparer du et dyrbart tegn. Kender din målgruppe til bestemte brancheforkortelser, så brug dem, hvis det sparer tegn.
  5. Hold øje med prisen pr. konvertering for forskellige annoncer i samme annoncegruppe. En annonce med en høj CTR kan også have en meget højere pris pr. konvertering. Fortsæt altid med den annonce, der giver dig mest effekt for pengene.
  6. Brug dit firmas “Unique Selling Proposition” i dine annoncetekster. Hvad gør dit firma anderledes i forhold til konkurrenterne? Hvorfor vælge dig frem for en konkurrent? Gør det klart for kunderne.
  7. Denne her er vigtig! Du skal altid teste mindst to annoncer i en annoncegruppe op imod hinanden. Hvor mange annoncer du skal teste ad gangen afhænger af trafikken – jeg tester altid kun to, men flere er tilladt. Når du har fundet en klar vinder, sætter du taberen på pause og skriver en ny annonce, hvor du forsøger at slå den bedste.
  8. Lad vær med kun at bruge store bogstaver – så bliver din annonce ikke godkendt.
  9. Hav altid en Call-to-Action i din annoncetekst, så søgeren ved, hvad han får ved at klikke. Det kan f.eks. være “Køb nu”, “Book tid”, “Få gratis guide” eller “Download nu”.
  10. Annoncer der går lige til sagen er som regel de, der fungerer bedst. Særligt kreative og underforståede annoncer virker måske på TV eller print, men søgeannoncer skal kommunikere simple fordele for at virke. Hvis du ikke tror mig kan du evt. teste det (se pkt. 7)!

Prøv at implementere disse 10 tips på dine AdWordsannoncer og du vil med garanti se forbedringer. Og det gode er, at du jo kan måle forbedringen! Vi står selvfølgelig også gerne til rådighed med rådgivning om Google Adwords – Priserne starter ved kun 1.495,00, ekskl. moms.

2 Kommentarer

    Skriv et svar