En af de vigtigste faktorer for succes i SEO Marketing er, at man optimerer sin hjemmeside efter de rigtige søgeord. Derfor bør al god søgemaskineoptimering starte med en analyse-del, hvor man bl.a. udarbejder en søgeordsanalyse. Analysen skal kortlægge forskellige søgetermer, hvor mange der søger efter dem i Google og hvor stor konkurrencen er på de enkelte søgetermer. Til dette kan man bruge Google’s Adwords Keyword Tool.
Læs Bogen: Undgå de værste AdWords fejl
Keyword Tool
Keyword Tool eller søgeordsværktøj findes som et værktøj under ‘Muligheder’ i Adwords, men har du ikke en Adwordskonto så er linket, Google Keyword Tool. Værktøjet er meget nemt at anvende. Man indtaster blot et eller flere søgeord og så kan man se, hvor mange månedlige søgninger, der har været på hvert enkelt søgeterm. Nedenfor er der søgt efter ‘vin’ og som det fremgår har der i marts måned (2010) været 135.000 danske søgninger, hvor ordet ‘vin’ indgår. Når jeg skriver ‘indgår’, så er det fordi vi har skrevet at søgeordstypen skal være ‘bred’. Det betyder, at antallet viser alle søgninger, hvor ordet blot indgår – altså også f.eks. ‘vin magasin’. Havde jeg i stedet bedt om en eksakt søgeordstype, havde tallet været 18.100. Der er således 18.100 søgninger på eksakt ‘vin’ og så 116.900 (135.000-18.100) søgninger, hvor ordet vin indgår sammen med andre ord.
I øvrigt er det forholdsvis mange søgninger. Keyword Tool viser også relaterede søgetermer. I dette tilfælde for eksempel ‘champagne’, som der er hele 8.100 eksakte søgninger på om måneden. Du kan således få gode ideer fra Google om, hvad folk også søger efter i relation til dine egne søgetermer.
Det er en god ide at downloade alle de relevante søgeord man finder og sætte dem ind i et regneark – det gør det nemmere at holde styr på dem efterfølgende.
Når man har fundet alle relevante søgetermer skal man i første omgang fokusere på dem, der kan give noget trafik og hvor der altså er en del søgninger. Hvad ‘en del søgninger’ er, varierer fra marked til marked, men til en start bør man ikke gå længere ned end 500-1.000 månedlige søgninger. Det er således disse søgetermer, man umiddelbart bør forsøge at ramme ved at lave indhold på sin hjemmeside, der matcher termerne og efterfølgende søgeoptimere efter dem. Man bør dog først danne sig et overblik over, hvordan konkurrentsituationen er i Google på de enkelte søgetermer. Hvordan det foregår, vender jeg tilbage til en anden god gang!
Vi kan hjælpe dig med at styre Google AdWords – klik her og læs mere.
Vil du vide mere om søgeordsanalyse eller Adwords Keyword Tool, er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan udfylde formularen nedenfor, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.
Skriv et svar