SEO & Google AdWords
Ring på: 22 14 57 38

Hvad er naturlig linkbuilding?

Jeg blev i går kontaktet af en kunde, der gerne ville vide lidt mere om linkbuidling og hvordan jeg kunne hjælpe kunden med det. I vores samtale nævnte jeg, at linkbuilding helst skal ske naturligt over tid og til det svarede kunden: “Hvad er naturlig linkbuilding”? Et godt spørgsmål, som jeg her vil forsøge at redegøre for.

Internettet er bygget op via links og vi kommer fra den ene side til den anden ved at klikke på disse links. Har man læst noget interessant eller vil anbefale noget på en anden hjemmeside, ja så linker man til det, så folk på en nem måde kan kommer derove. I Google er links også vigtige, idet de har meget stor betydning i Googles ranking-algoritme. Set med Googles øjne så sker opbygningen af links helt naturligt og de hjemmesider, der leverer noget rigtigt godt indhold, de vil over tid få links fra andre og dermed stige i popularitet og ranking.

Når man laver linkbuilding går man ind og påvirker denne “naturlige” opbygning og derfor skal man passe på, at man ikke afviger for meget fra det naturlige, så Google finder det mistænktsomt. Som eksempel havde førnævnte kunde for øjeblikket 47 indgående links til sin website, som var godt 2 år gammel. Det er ikke mange og derfor nytter det ikke noget at lave 100 nye links til denne kunde på en måned – det vil se alt for unaturligt ud. Man bør starte i det små og så bygge ud over tid.

I det pågældende tilfælde vil jeg starte med 5-10 links den første måned og så lægge på de efterfølgende måneder, så opbygningen af links bliver eksponentiel i det. En god måde at forstærke effekten er undervejs at lave noget nyt indhold til hjemmesiden, som også naturligt vil tiltrække links.

En del af at lave naturlig linkbuilding er også at få links fra forskellige kilder – altså både sociale medier, blogs, linkkataloger, branchesites etc. – kun at anvende én type vil se mærkeligt og unaturligt ud. Og så skal man sørge for at variere linkteksten (ankerteksten), så det ikke er den samme i alle links. Altså for eksempel både:

  • linkbuilding
  • link building
  • god linkbuilding
  • god link building
  • links building
  • osv

Så der er en del faktorer at holde styr på. Jeg bruger selv Excel til at holde styr på alle data i forbindelse med linkbuilding, så man ved nøjagtigt hvor man har lavet linket, hvilken dato og hvilken ankertekst plus noget mere.

Hvis du i øvrigt vil vide hvor mange links, der peger på din hjemmeside, kan du bruge Yahoo’s værktøj Site Explorer.

God fornøjelse med din linkbuilding.

Skriv et svar