SEO & Google AdWords
Ring på: 22 14 57 38

Kom i gang med Remarketing i AdWords

Remarketing er en funktion i Google AdWords, som de fleste er uvidende omkring, overser eller bare ikke er kommet i gang med endnu. Og det er ærgerligt for remarketing kan medvirke til at øge konverteringerne på en hjemmeside og det uanset om man har salg eller leadgenerering som sit primære mål.

Hvad er Remarketing?

Remarketing eller Retargeting, som det også kaldes, er markedsføring over for personer, som allerede har besøgt bestemte sider på din hjemmeside og som du så efterfølgende kan ramme med annoncebudskaber på andre reklamebærende websites. Lad os sige at du sælger knive online og du har en kategori for steakknive. Du har så f.eks. mulighed via remarketing at ramme alle de personer, der har besøgt denne kategori, men ikke har købt efterfølgende. Din annonce bliver så vist andre steder på nettet, som denne person kommer ind på og du kan, om man så kan sige, forlænge dit marketingbudskab.

Remarketing i Google AdWords

Remarketing er en integreret del af Google AdWords og er forholdsvist simpelt at implementere. Det kræver at du har en kampagne i AdWords, der er målrettet display-netværket, så start med at oprette en sådan, hvis du ikke allerede har en. For at oprette en remarketing-kampagne skal du først indsætte en kode på din hjemmeside. Det foregår ved, at du i Google AdWords klikker på linket “Delt bibliotek”, som du finder til venstre i billedet. Dernæst klikker du på Målgrupper.

Nu indsætter du koden nederst på alle dine sider og så er hjemmesiden “tagget”.

Når koden er sat på hjemmesiden, har du mulighed for at oprette forskellige lister, som du selv definerer. Du kan f.eks. vise bestemte annoncer baseret på, hvilke sider, de enkelte har besøgt. Eller du kan være mere specifik og ramme de personer, der har lagt varer i indkøbskurven men ikke gennemført salg. Disse personer har jo tydeligt været tæt på at købe, men er sprunget fra i sidste øjeblik. Måske de kan lokkes tilbage med et godt tilbud?

Når listen eller listerne er oprettet kan du tilknytte dem til den relevante annoncegruppe i AdWords og din remarketingkampagne er i gang.

Husk i øvrigt at du I displaykampagner har mulighed for at annoncere med andet en tekstannoncer. Du kan oprette bannere i gængse størrelser og udnytte disse visuelle annoncetyper. En gang imellem virker de bedre end tekstannoncer på displaynetværket, men det bør du naturligvis teste.

Såfremt du er interesseret i at oprette en remarketing kampagne er du velkommen til at kontakte Jan P. Olsen på tlf. 22 14 57 38. Du behøver ikke at køre andre AdWords-kampagner for at komme i gang

Skriv et svar