SEO & Google AdWords
Ring på: 22 14 57 38

Sådan fungerer søgemaskinerne

Søgemaskinerne udfører nogle få men meget vigtige funktioner, som gør den i stand til at levere relevante søgeresultater, når brugere anvender deres system for at finde information. Disse er (søgemaskinerne har selvfølgelig flere operationer, de gennemfører):

1. Gennemsøger Nettet
Søgemaskinerne udfører automatiske progammer, som kaldes “bots” eller “spiders”, der gennemsøger sider og dokumenter, der udgør hele Internettet eller World Wide Web. Programmerne udnytter nettets hyperlink-struktur, hvor sider er linket til hinanden, til at finde og registrerer internet-sider.

2. Indeksering af dokumenter
Når en side er blevet besøgt af en spider bliver dens indhold indekseret i en kæmpe database, som indeholder søgemaskinens indeks. Dette indeks er hele søgemaskinens “hjerne” og skal opbygges således, at søgninger, der skal gennemgå flere milliarder dokumenter, kan leveres på mindre end et sekund. Du ved jo selv, hvor hurtigt f.eks. Google leverer sine resultater.

3. Behandling af søgninger
Når en søgning efter information kommer ind i søgemaskinen (det sker hundreder af millioner gange hver dag), samler søgemaskinen alle de dokumenter i indekset, som svarer til søgningen. Et “match” bestemmes ud fra det søgeord eller søgesætning, som den enkelte bruger har anvendt.  For eksempel giver en søgning på vin og mad i Google 358.000 resultater, mens en søgning på “vin og mad” (hvor søgningen er i gåsetegn) kun giver 9.800 resultater. I den første søgning finder Google alle dokumenter, som indeholder “vin” og “mad” (“og” bliver udeladt af systemet), men den anden søgning kun gengiver de dokumenter, hvor der er et eksakt match på “vin og mad” som en sætning. Der findes flere forskellige måder man kan søge på og søgemaskinen finder de resultater, der modsvarer søgningen.

4. Søgeresultaternes rækkefølge
Når søgemaskinen har bestemt, hvilke resultater, der matcher en søgning, gennemregner søgemaskinens algoritme (en indviklet matematisk formel) hvilke resultater, der er mest relevante for den givne søgning. Søgemaskinen sorterer resultaterne og præsenterer dem med den mest relevante for oven og den mindst relevante nederst. Så kan brugeren selv bestemme, hvilke han/hun vil klikke på (som regel de øverste).

På trods af at søgemaskinernes resultater altid fremkommer meget hurtigt, ligger der nogle af de største og komplekse beregninger bag og det hele foregår på de bedst ydende computere i verden.

Skriv et svar